Lynlader til elbiler i Nørre Alslev
Medarbejder hos Q8 i Nørre Alslev Sif Nielsen Pedersen ved den nye lynoplader på benzintanken. Foto: Lise Ravnkilde
Lise Ravnkilde
Q8 på Gåbensevej i Nørre Alslev har fået en lynladestander til elbiler.
NØRRE ALSLEV: Som et led i Q8's plan om at kunne dække hele Danmark med ladestandere til elbiler, kom der 23. maj en lynladestander med to ladepunkter hos Q8 på Gåbensevej i Nørre Alslev.
Der kommer flere og flere elbiler på de danske veje, og udviklingen fortsætter. For at gøre det lettere at vælge elbilen, opsætter Q8 frem mod 2026 lynladere på alle deres bemandede servicestationer. Q8's ladenetværk strækker sig nu hele vejen fra Frederikshavn i nord til Nørre Alslev i syd. I 2022 planlægger Q8 at udvide netværket af lynladere i Danmark med minimum 28 stationer og 142 ladepunkter.
- Gode lademuligheder bliver afgørende for, at mange danskere kan få deres hverdag til at hænge sammen. Særligt udenfor de store byer. For at gøre beslutningen om at vælge elbil tryggere har vi valgt, at Nørre Alslev er med i første bølge af vores nationale udrulning, siger Marc Skriver-Bayer, HPC & eMobility Manager for Q8 i Danmark.
På de kommende ladestationer kan man betale både med kort og med appen Q8 Opladning. Uanset hvilken betalingsform man vælger, er der ikke merpris for at lade, hvis man er kunde eller har et abonnement hos en anden operatør. Prisen for strøm ved lynopladning vil inden for kort tid fremgå af tankstationens pylon, helt som man kender det i dag for traditionelt brændstof som benzin og diesel.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned