Minder fra Vinterkrigen
Billedet er fra Nakskov Lokalhistoriske Arkivs samling. Det er taget af pressefotograf Erik Hansen i området omkring Kastager. Foto: Erik Hansen
Erik Hansen
LollandBibliotekerne efterlyser beretninger og billeder fra Vinterkrigen på Lolland og Falster i 1978/79 til en ny bogudgivelse.
LOLLAND-FALSTER Når vi på Lolland og Falster snakker om Vinterkrigen, så er det ikke den russisk-finske krig i 1939, som vi først og fremmest tænker på, men derimod snestormen, der ramte vores landsdel i vinteren 1978/79. Det var en hundredårshændelse, som ikke er set lignende hverken før eller siden.
På Nakskov Lokalhistoriske Arkiv får man ofte forespørgsler om Vinterkrigen. Her er snestormen primær dokumenteret i billedarkivet, men de savner nogle personlige beretningen. De har endvidere tænkt, at det kunne være en hjælp, hvis de ved nogle af henvendelserne kunne henvise til en bog med såvel billeder som beretninger fra Vinterkrigen. I bogform findes allerede "Vinterkrigen på Lolland-Falster", som Folketidende udgav umiddelbar efter snestormen i 1979, men det er primær en billedreportage og kun med avisens egne billeder. Mange andre har helt sikkert taget gode billeder i deres nærområde, og mange vil kunne fortælle om sjove oplevelser, udfordringer og besværligheder med snemasserne, som alt sammen kunne være spændende at få indsamlet og bevaret for eftertiden.
Indsamlingen af beretninger fra Vinterkrigen sker i tæt samarbejde med alle de lokalhistoriske arkiver på Lolland og Falster, der dels vil bidrage med beretningen, som allerede findes i deres samling, dels vil de sikre, at alle beretninger og billeder bliver bevaret for eftertiden.
Bidrag sendes senest 1. september 2022 til bibliotekar Alfred Christensen enten på mail til alfch@lolland.dk eller til LollandBibliotekerne, Søvej 8, Nakskov.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned