"Mulle" besøger Højskolen Marielyst
I NFH er hun et yndet forbillede for alle ungdomsspillere – ikke mindst LykkeLigas spillere, som forguder hende. Foto: Presse.
Presse
Nykøbings håndboldspiller nr. 1 fortæller om sin hæsblæsende karriere på håndboldbanen.
MARIELYST: Siger man kvindehåndbold, kommer man ikke udenom ”Mulle”. Kristina ”Mulle” Kristiansen er med sit karakteristiske lyse hår, solbrune hud og mange tatoveringer et kendt og etableret navn i håndboldverdenen. Hun har begejstret tilskuer i årevis og har siden 2016 været en fast del af Nykøbing F Håndboldklub, NFH, som så sent som i foråret spillede bronzekamp i Final 4 i kvindeligaen.
Hør hende fortælle om sin hæsblæsende karriere og alle højdepunkterne, når hun gæster Højskolen Marielyst mandag 25. september klokken 19.30.
Over 150 kampe i landsholdstrøjen
I NFH er hun et yndet forbillede for alle ungdomsspillere – ikke mindst LykkeLigas spillere, som forguder hende, og som hun altid tager sig tid til. På det danske håndboldlandshold har hun deltaget i slutrunder ved både EM og VM, og spillet over 150 landskampe i den rød-hvide trøje.
Privat danner Mulle par med Louise Vejsager, som hun venter barn nummer to med til oktober.
Inden foredraget byder Marielyst Bistro & Bar på Torvet i Marielyst på folkekøkken klokken 18.
Du kan købe din billet på højskolens hjemmeside hsmarielyst.dk med eller uden middag. Eventuelle overskydende billetter til foredraget sælges i døren til Koncerthuset på dagen fra klokken 19.
Arrangementet er et samarbejde mellem Højskolen Marielyst og LOF Lolland Falster.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie