Ny hest for salg af skrabelodder
Stubbekøbing Rideklub har allerede købt en ny hest, og samler nu penge sammen til hest nummer to. Foto: Privat
Privat
Stubbekøbing Rideklub har finansieret køb af en ny hest ved salg af skrabelodder for Diabetesforeningen.
Ved salg af skrabelodder for Diabetesforeningen har Stubbekøbing Rideklub kunnet købe en ny hest til erstatning for en af de to heste, som det i sommer blev nødvendigt at få aflivet. Rideklubben er nu i gang med at samle penge sammen til hest nummer to.
- Da vi i sommer blev nødt til at få aflivet to heste, stod det klart, at vi skulle finde en måde at købe nye heste på. Det betyder en del for klubben, fordi vi har cirka 100 medlemmer, og der skal være heste nok at ride på. Vi vil gerne have de bedste forhold for vores heste, og der skal være nogle at vælge imellem, så så de ikke overbelastes, siger Ghita Madsen, rideklubbens formand.
Rideklubben valgte derfor at sælge skrabelodder for Diabetesforeningen og tjente 5.600 kroner til klubkassen og samlede samtidig 6.400 kroner ind til Diabetesforeningen.
For hver solgt skrabelod til 30 kroner tjente rideklubben 11 kroner, men beløbet pr. solgt lod kan øges til 14 kroner, hvis der bestilles 200 lodder, og de alle bliver solgt.
- Vi har lagt klart frem, at skrabelodderne er med til at støtte en god sag, og det tror jeg skaber opmærksomhed. Og vi var enige om, at det var en god mulighed for dels at støtte et godt formål og dels tjene nogle penge lidt hurtigere end ellers til klubkassen, siger Ghita Madsen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned