Jens Klit og Annette Jørgensen, frivillig medhjælper, ses her ved et lille udvalg af butikkens sortiment af stoffer til patchwork. Foto: Henning KørvelHenning Kørvel
Hobbyfolket får et nyt mekka, når Guldborgsund Hobby & Patchwork slår dørene op til en ny hobbyforretning i den tidligere Møllebageren i Nørre Alslev.
Henning KørvelHenningKørvel
OffentliggjortSidst opdateret
Butikken i Langgade i Nørre Alslev, der huskes for engang at have lagt rammer til Møllebageren og blandt andet ejendomshandel, får en ny æra.
Lørdag 2. marts slår Sanne Klint nemlig dørene op til Guldborgsund Hobby & Patchwork, der vil føre alt til hobbyfolk. Og det skal tages bogstaveligt.
- Vi vil sælge alt fra papir og karton til samlesæt, perler, smykker og stoffer til patchwork. Vi har købt alt til patchwork - stoffer og garn - af en tidligere forhandler i Eskilstrup, der har stoppet forhandlingen og håber, at vedkommendes kunder følger med over til os, siger Jens Klit, der assisteret af Annette Jørgensen, har travlt med at indrette hobbyforretningen i de fine lokaler i den tidligere bagerforretning.
Sanne Klit drev indtil 1. november sidste år en tilsvarende forretning i Sakskøbing. Varelageret herfra er flyttet til de nye omgivelser i Nørre Alslev, der vil få et mega udvalg af alt, hvad hobbyfolk måtte drømme om.
Foruden at forhandle alskens hobbyting, også fjernstyrede både, biler og fly i såvel samlesæt som færdige til brug, vil et andet tiltag blive workshop, hvor fire-seks mennesker kan få adgang til at sidde her og nørkle med deres ting, for eksempel patchwork. Om lørdagen vil tiltaget blive suppleret med kreativ dag, hvor 12-14 vil kunne deltage.
Annonce
- Vi reparerer også fjernstyrede både, biler og fly, der er gået i stykker, siger Jens Klint.
Guldborgsund Hobby & Patchwork vil holde åbent mandag-fredag klokken 10-17 og lørdag 10-13.
Jens Klit viser her en fjernstyret båd frem. En som denne - Rocket - koster 900 kroner. Foto: Henning KørvelHenning Kørvel
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned