Plancher i Vålse Vig skal fornyes
En ny tavle ved pumpestationen i Vålse Vig står på ønskesedlen. Foto: Steen Thornit
Steen Thornit
Lokalhistorisk Forening Nordfalster involveret i opsætning af ny skiltning ved pumpestationen i Vålse Vig.
I samarbejde med I/S Vigen er Lokalhistorisk Forening for Nordfalster involveret i genskabelsen af nye plancher ved pumpestationen i Vålse Vig.
Emnet står på agendaen over kommende opgaver. Vigtigt er det kunne formidle fortællingen om inddæmningen og afvandingen af Vålse Vig for både nutiden og eftertiden.
På listen over forestående opgaver opridser lokalhistorisk forening fortsættelsen af interviews som en vigtig historisk kilde til fastholdelse af fortællingen om Nordfalster.
- Vores arkiv opbevarer også en del erindringer, men vi ønsker mange flere og opfordrer alle, som har lyst til at skrive om sig selv til at gøre det. Temaet kan både være ens eget liv, arbejde, et familiemedlem, et sted eller en oplevelse. Mulighederne er mange. Husk at se efter, hvad du har i kommodeskuffen. Vi er altid parate til en snak herom eller på mail, lyder opfordringen fra Kathe Torp Jensen, formand for Lokalhistorisk Forening for Nordfalster.
På opfordring er lokalhistorisk forening i gang med at opspore, hvor en mindesten over genforeningen i 1920, der blev opsat i en privat have i Vålse af tømrer H.P. Andersen i 1920 er blevet af. Opsporingen af stenen er ikke mindst interessant i lyset af markeringen af 100-året for genforeningen i 2020.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned