Lars Pedersen fra Marielyst El mellem nogle af de varmpumper, han har på lager. Det er det nye mærke i butikken, Hitachi til venstre. Foto: Lise RavnkildeLise Ravnkilde
Nye sommerhuse vælger ofte vand til luft løsninger, mens mindre sommerhuse og dem der ikke bruges så tit vælger luft til luft varmepumper.
MARIELYST: - De store luft til vand-varmepumper kan være svære at få, men de kommer i småskud hele tiden. Og nu har jeg lige fået et nyt mærke Hitachi varmepumper, som jeg har på lager, fortæller Lars Pedersen fra Marielyst El.
De mindre luft til luft varmepumper har han hele tiden et udvalg af på lager. Og der er godt bud efter begge varmepumpeløsninger både hos sommerhusejere og fastboende.
Lars Pedersen oplever at mange, der bygger nye sommerhuse i dag, vælger at lave vandbårne anlæg til gulvvarmen, og så er en varmepumpe det oplagte valg.
Det er det også i ældre og mindre sommerhuse, så er det bare en varmepumpe med luft til luft, der bliver valgt.
Anlæggene holder
Annonce
- Der er forskel på om folk kun bruger deres huse i få uger om året eller meget mere. Dem der ikke bruger deres sommerhuse så ofte, vælger den billigere løsning med luft til luft. Flere af dem, der bruger deres huse meget, vælger den forkromede løsning med luft til vand, fortæller han.
Lars Pedersen har erfaret, at de forskellige abonnementsløsninger viser sig at være dyre for forbrugerne. Han anbefaler i stedet, at man låner penge i banken, eller køber på afbetaling, hvis man ikke har pengene til at investere i et luft til vandanlæg.
- Folk har været bange for, om anlæggene holder, men det gør de altså, slår han fast.
Han gør opmærksom på, at selvom elpriserne er steget, så er varmepumper stadig billigere end et oliefyr og hvis man har elvarme er det fem gange billigere at varme op med en varmepumpe.
- Og træpiller kan man jo slet ikke skaffe, siger han.
Har selv varmepumpe
Hans egen forretning i Marielyst er selvfølgelig varmet op med en varmepumpe og Lars Pedersen er i gang med at planlægge opsætning af solceller.
- Så kan jeg varme gratis op, når anlægget er betalt, forklarer han.
Solceller er i øvrigt også noget han sælger meget af for tiden, ligesom han har sat rigtigt mange ladestandere op til elbiler.
Solceller kan man dog ikke bare sætte op. Hvis man bor i et område, hvor der er en lokalplan, skal man søge om tilladelse hos kommunen, inden man sætter dem op.
Hos Marielyst El bliver butik og lager selvfølgelig opvarmet med en varmepumpe. Foto: Lars PedersenLise Ravnkilde
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned