Skal du med til forpremiere til specialpris?
Årets revyhold bestående fra venstre af Karen-Marie Lillelund, Lisbeth Kjærulff, Mickey Pless, Bente Eskesen, Troels Malling og Rasmus Krogsgaard, kan snart opleves på Nykøbing F. Teater. Blandt andet til forpremieren 7. juni, hvor Nykøbing F. Isenkram er klar med billetter på balkonen. FOTO: Rune Buch, Yellows
FOTO: Nykøbing Falster Revyen
For 25 år i træk er Nykøbing F. Isenkram Kop & Kande klar med billetter for 195 kroner til balkonen til forpremieren onsdag 7. juni (og IKKE 14. juni, som skrevet i vores papirudgave).
NYKØBING: Nedtællingen til årets udgave af Nykøbing Falster Revyen er for alvor startet. Forberedelserne og ikke mindst prøverne kører på højtryk her, hvor der er under en måned til premieren.
Det skal blive naturligvis meget spændende hvad revydirektør Mickey Pless og hans skuespillerhold bestående af Rasmus Krogsgaard, Karen-Marie Lillelund, Troels Malling, Lisbeth Kjærulff og Bente Eskesen disker op med på premiereaftenen i Nykøbing F. Teater torsdag 8. juni.
Her lidt om de ansigter vi skal se på scenen:
Ingen revy på Falster uden Rasmus Krogsgaard. Det bliver 8. gang at publikum får glæde af manden, der er et multitalent og som både kan skrive tekster, synge, spille og som altid har rasende gode idéer til årets revy.
Der er genvalg til Bente Eskesen, som medvirkede for første gang i revyen sidste år, hvor hun helt fortjent blev kåret som ”Årets Revyskuespiller 2022” ved Revyernes Revy.
- Danmarks sjoveste mand, har nogen kaldt Troels Malling, og vi er tilbøjelig til at give dem ret. Derfor er det en stor glæde at Troels igen har sagt ja til at holde ”sommerferie” på Falster, lyder det fra Mickey Pless.
Lisbeth Kjærulff vender tilbage til Revykøbing, efter nogle års pause, hvor hun har medvirket i andre sommerrevyer.
Og som rosinen i pølseenden er der Karen-Marie Lillelund , den sjove kvinde, der synger guddommeligt.
- Hun er et scoop at have fået med, og vi glæder os til at hun kommer giver den gas hele sommeren, understreger revydirektøren.
I forbindelse med forpremieren, der finder sted onsdag 7. juni klokken 20, er Kop & Kande Nykøbing Isenkram i kælderen i Midtpunktet, igen klar med billetter til balkonen. Disse sælges 195 kroner, hvilket er langt under normalprisen.
- Det er faktisk 25 år i træk vi har samarbejde med Nykøbing Falster Revyen og er klar med forpremiere-billetter. Så der er faktisk tale om et jubilæum, siger Søren "Isenkram" Jakobsen med et stort smil.
Billetterne sælges fra og med onsdag 17. maj klokken 9.30 efter først til mølle.
Seneste artikler
Ida er den eneste kvinde af sin slags på Sydhavsøerne
NFH kollapser mod nordmænd
Frygtede han var sprængt i stykker: Glemte alt i kaoset
Yngve overlevede flammerne, men slap aldrig mørket
Nu er borgerne til nyt udvalg fundet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst