Skal du med til Grøn i Næstved?

Rigtig mange musikglade unge fra Lolland-Falster drager år efter år til det sydsjællandske for at overvære Grøn, der afvikles på et stort areal ved Holsted i Næstved. Foto: Morten Rygaard

Otte topnavne er i år klar til at fyre den af. Vi sætter 5 x 2 billetter på højkant til den store liveevent.

Offentliggjort Sidst opdateret

NÆSTVED: Otte destinationer, otte koncerter og otte danske topnavne.

Det er Grøn Koncert anno 2022, nu blot kaldet Grøn.

Det går løs torsdag 21. juli på Tiøren på Amager og det hele slutter 31. juli i Valbyparken i Valby.

Indimellem går turen til Kolding, Aarhus, Aalborg, Esbjerg, Odense og ikke mindst Næstved lørdag 30. juli.

Ikke mindst, fordi rigtig mange musikglade unge fra Lolland-Falster år efter år drager til det sydsjællandske for at overvære Grøn, der afvikles på et stort areal ved Holsted.

Og hvem kan man så opleve live på de to scener, Grøn Scene og Nova Scenen?

Som antydet er det store navne, nemlig Andreas Odbjerg, Carpark North, Tessa, Phlake, Drew Sycamore, D-A-D, Christoffer og Suspekt - så bliver det vel ikke meget bedre...?

Det skulle da lige være, at man oveni vinder to billetter til Grøn i vores læserkonkurrence, som vi i samarbejde med Grøn sætter på højkant. Det vil sige, at vi faktisk udlodder 5 x 2 billetter, så man kan invitere kæreste, ven eller en anden med til Næstved.

Det skal du gøre:

For eventuel at få fingrene i denne attraktive gevinst skal du sende os en mail, hvor du svarer på om D-A-D også spillede på årets Roskilde Festival - ja eller nej.

Dit svar skal sendes til konkurrencer@ugeavisen-guld.dk og være os i hænde senest mandag 18. juli. Mærk mailen: "Grøn".

Hvis du vil være helt sikker på at få billet til arrangementet i Næstved kan du købe på www.groenkoncert.dk

Grøn er fællesskab, en følelse og hygge. Det er live-musik, tid til venner og familie og kolde øl. Sådan har det været siden 1983, hvor Tuborg og Muskelsvindfonden sammen har præsenteret Grøn. De værdier kan mærkes blandt alle på Grøn - både som publikum, frivillig og artist.

Men Grøn er meget mere end det. Overskuddet fra Grøn går nemlig til Muskelsvindfondens arbejde med at skabe plads til forskelle i samfundet.