Slår et slag for kærligheden
I alt 500 kunstige blomster er sat på blomsterbuen, der har form som et hjerte. Foto: Vores Nykøbing
Vores Nykøbing
Vores Nykøbing fejrer Valentinsdag med stor blomsterbue i gågaden.
NYKØBING I denne uge møder folk et anderledes syn ud for den tidligere Jyske Bank i Jernbanegade.
Her opstiller Vores Nykøbing et flere meter højt og bredt hjerte, der er lavet af kunstige blomster.
Det sker for at markere Valentinsdag, som ligger 14. februar, fortæller Mathilde Jespersen, der er event- og projektkoodinator i Vores Nykøbing.
- Vi vi lave noget nyt og udvikle os. I stedet for hele tiden at lave almindelige konkurrencer ville vi lave noget mere mindeværdigt, siger hun og fortsætter:
- Ser man et billede af blomsterbuen, så skal man vide, at det er da i Nykøbing Falster, for den findes ikke andre steder. Og så er det for at fejre kærligheden.
Billeder håber Vores Nykøbing, at der tages mange af. Foran blomsterbuen stilles en bænk, så man kan forevige sig selv og kæresten, konen eller manden, flirten eller hvem nu.
Deler man billedet på sociale medier med hashtagget #ValentineVoresNykøbing, så er man automatisk med i lodtrækningen om en månedens menu inklusiv cocktail for to personer på Café Ritz, der ligger på Torvet, samt en lækker kurv fra Thea.
Blomsterhjertet står i gågaden i denne uge og står der frem til Valentinsdag. Konkurrencen løber i samme periode.
Vores Nykøbing indledte forberedelserne til Valentinsdag allerede i november, og i sidst uge var man i fuld gang med at kreere hjertet i samarbejde med Celf og byens blomsterhandlere.
Blomsterne, der tæller blandt andre eucalyptus, kirsebærblade og lyserøde og cremefarvede roser, er som nævnt kunstige, men blomsterhandlerne har været med til at vælge dem, så buen er blevet finest muligt.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie