To hjul - masser af eventyr venter unge cyklister
Børn cykler, når de voksne skaber mulighederne. Med kampagnen Alle Børn Cykler vil Cyklistforbundet og TrygFonden inspirere skoler og forældre til at bakke op om børnecykling. Foto: Cyklistforbundet/Mikkel Østergaard
Cyklistforbundet/Mikkel Østergaard
76 klasser med i alt 1.671 elever fra skoler i Guldborgsund Kommune deltager i Cyklistforbundets og TrygFondens kampagne Alle Børn Cykler 2018.
Cyklistforbundets børnemotionskampagne 'Alle Børn Cykler' kører de to første uger af september med over 100.000 elever fra skoler over hele landet. Cyklistforbundet opfordrer allerede nu skoler til at indsende en nominering til prisen som Årets Cykelskole. 36 kommuner er særlig samarbejdspartner i årets kampagne.
En stærk vej at gå!
Mere cykling er en stærk vej at gå, hvis man som skole eller forældre gerne vil hjælpe børn til et godt og aktivt børneliv. Derfor vil Cyklistforbundet sammen med TrygFonden inspirere børn til at cykle mere i hverdagen og inspirere skoler og forældre til at bakke op om børns cykling.
Giver børn frihed
- Der er mange og store fordele at høste, når børn cykler og bevæger sig mere i hverdagen. Daglig cykelmotion giver sunde børn, der lærer bedre i skolen. At kunne cykle giver også børn frihed, oplevelser og selvtillid, siger direktør i Cyklistforbundet, Klaus Bondam.
Over 100.000 elever fra skoler over hele landet deltager i de to organisationers kampagne Alle Børn Cykler 2018, der har 'To hjul - masser af eventyr' som årets tema.
I de to første uger i september konkurrerer eleverne om cykle flest dage. Hovedpræmien er mountainbikes fra SCO til en hel klasse.
36 kommuner bakker som særlig samarbejdspartner op om årets kampagne, og i Guldborgsund Kommune deltager 76 klasser og dermed i alt 1.671 elever.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned