Underskrift på aftale mellem sejlklubber og Guldborgsund Kommune
Cristian Refstrup sætter som den første sin underskrift på aftalen. Til venstre er det Ole K. Larsen og Per Thomsen står til højre. Foto Susanne Lose
Susanne Lose
Parterne bag Guldborgsund Baltic Race og Guldborgsund Kommune underskrev kontrakt, der sikrer kapsejladsens økonomi og kommunen omtale.
GULDBORG: Det var egentlig meningen, at parterne bag Guldborgsund Baltic Race og Guldborgsund Kommune skulle underskrive den kontrakt, der er med til at sikre kapsejladsen økonomi og kommunen omtale, ude på havnen i Guldborg. Men i mandags regnede det i stride strømme, så i stedet foregik underskrivelsen indendørs i Guldborgland Bådelaugs klubhus.
Med til mødet var blandt andre Venstrepolitikeren Ole K. Larsen, der er ny som formand for Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget. Carl Erik Juel Hansen kom med en kort orientering om kapsejladsen og direktør for Guldborgsund Baltic Race ApS, Per Thomsen, fortalte om de tre baner, som deltagerne kan vælge imellem.
Derefter var papirerne klar til underskrift. Direktør for Teknik og Miljø, Christian Refstrup, satte som den første sin underskrift, derefter overtog Ole K. Larsen og Per Thomsen kuglepennen, og partneraftalen kom officielt på plads.
Guldborgsund Baltic Race sejles 25. til 27. august med start fra Vikingebroen i Nykøbing.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned