SUNDBY: For tre år siden lagde Theis G. Wittendorff sin politiuniform på hylden og fik i stedet arbejde på et bosted for autismeramte.
I sine 16 år hos politiet var han i sit arbejde ofte ude for situationer, hvor han eller en kollega mødte aggressive mennesker. Han fandt ud af, at en truende situation ofte kan håndteres, så den ikke udvikler sig til fysiske overgreb.
Han blev faktisk så god til det, at han underviste andre politifolk i, hvordan man kan se, om en situation er på vej til at blive farlig, og ikke mindst, hvordan man kommer ud af den igen.
- Jeg var faktisk en af dem, der brugte magtanvendelse mindst, selvom jeg også var en af dem, der vidste mest om selvforsvar og kampsport, fortæller Theis G. Wittendorff. Der i mange år har trænet og undervist i både jiu jitsu og kinesisk kung fu.
At han var god til at håndtere truende situationer blev klart efter mange episoder, blandt andet en, hvor han kom ud til en mand, der var gået amok i sit eget hjem.
Annonce
- Manden var meget opfarende. Jeg fik talt med ham og endte med at sidde og trøste ham. Det viste sig, at der lå en lang historie bag, forklarer Theis G. Wittendorff.
Og det er et af hans helt klare budskaber: Se mennesket bag.
- Og så skal kigge på sin egen adfærd, forklarer han.
Efter han er stoppet hos politiet, underviser han heller ikke længere betjente, han er til gengæld begyndt at undervise på andre arbejdspladser, hvor de ansatte ofte møder vrede og udfarende mennesker.
Han har blandt andet undervist Refas genbrugspladsmedarbejdere og de ansatte på akutafdelingen på Nykøbing Sygehus.
- Akutafdelingens nødkald faldt meget væsentligt, efter jeg havde undervist dem, fortæller han.
Efter at have holdt flere succesfulde kurser, besluttede han, at skrive en bog.
- Jeg havde så meget i hovedet, at jeg ville have struktur på det, forklarer han.
Det er blandt andet blevet til modellen "Iras" - Instant read and react system. Her arbejder han med tre felter, som man skal bruge til at vurdere den person man står overfor: Grøn betyder fredelig, gul betyder aggresiv og rød betyder farlig.
- Hvad skal jeg gøre, når jeg kun har et sekund til at handle i. Det handler om kropsaflæsning og at have tænkt igennem på forhånd, hvad man vil gøre, når man havner i situationen, forklarer han.
Annonce
Theis-reglerne
I sin tid hos politiet indførte han tre regler, "Theis-regler":
1: Se ordentlig ud, Du skal altid kunne tåle at blive filmet, ellers er du ude på et skråplan.
2: Kom altid sikker hjem til familien. Hvis du er i fare, skal du forsvare dig selv.
3: Vær bange. Det er ok at være bange, brug frygten positivt.
Bogen "Undgå vold på arbejdspadsen" har han selv udgivet, for han vil selv have kontrol over den.
- En tidligere kollega skrev en bog om noget helt andet, men hans forlag bestemmer alt. Han kan ikke engang tage den med ud til foredrag, fortæller Theis G. Wittendorff.
Han håber, at bibliotekerne vil tage bogen hjem og det er der gode chancer for, da han allerede har fået en lektørudtalelse.
Han holder reception for bogen på torsdag 30. marts klokken 13-16 på Marittima, hvor alle er velkomne.
Seneste artikler
Festivalleder: - Vi er dér, hvor vi skal være
Hus fra bondestenalderen fundet på Falster
Der var sommerfugle i maven før historisk broløb
250 frivillige sendte de første af 10.000 løbere godt afsted
Næsgaard-elever løber med i stor stil: - Broløbet er once-in-a-lifetime
Mest læste artikler
Stopper efter 140 år: - Vi kan ikke betale købmanden med traditioner
Hus fra bondestenalderen fundet på Falster
Bar lukker: - Tiden er kommet til at sige farvel
Kronprinsen til stor brofest
Nabo taber klagesag om kæmpe solcelleanlæg