Veteranbiler får sejltur
Flotte veteranbiler som disse på dækket af Ida vil kunne opleves igen søndag 12. august. Foto: Privat
Privat
Veteranbiler tilbydes en tur over Grønsund med M/F Ida på veterankøretøjsdagen søndag 12. august.
Igen i år byder M/F Idas Venner på veterankøretøjsdag søndag 12. august med involvering af Ida. Køretøjer, der er over 30 år gamle, kan deltage, og de der har gamle stationære motorer eller andre gamle ting, de gerne vil vise andre, er velkommen til at udstille dem på havnearealerne i Stubbekøbing og på Bogø.
Idas Venner opfordrer interesserede til at køre med deres køretøjer på Falster, Bogø og Møn, og fra klokken senest 9.30 kan de udstilles på havnene, således at publikum får lejlighed til at se dem. Fra klokken 10 bliver der igen mulighed for at krydse Grønsund med Ida til en reduceret pris uden tilmelding.
Arrangementet giver ejere af veterankøretøjer lejlighed til at lufte klenodierne, og på havnene vil der være behjælpelige Ida-folk til stede. På havnen i Stubbekøbing vil Idas Venner have opstillet sit telt, hvor man vil kunne købe kaffe og andre drikkevarer.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned