Vinbonde i Riserup søger arbejdskraft til sit vineri
Niels Galsgaard Madsen ses her i sin vinmark, i hvilken de 3.500 planter snart skal beskæres. Han vil afregne medhjælperne med vin. Foto: Henning KørvelHenning Kørvel
Niels Galsgaard Madsen søger op til 10 personer til at hjælpe til i vineriet.
Henning KørvelHenningKørvel
OffentliggjortSidst opdateret
Har du lyst til at arbejde hos en vinbonde, så har du mulighed for det hos Niels Galsgaard Madsen, Riserup. Han søger efter op til 10 personer til at hjælpe sig i vineriet.
- Fordi min kone er blevet syg og ikke kan hjælpe mig, søger jeg op til 10 personer, som har lyst til opgaven, der snart skal indledes med beskæring af vinstokkene, siger Niels Galsgaard Madsen.
Han plantede de første vinstokke i 1999 og tappede den første rød- og hvidvin på flaske i 2002. Vinmarken på godt en halv hektar dækker 3.500 vinstokke, fordelt på fire druesorter, heraf tre grønne: Zalas Perle, Solaris og Grüne Weltliner og den blå Rondo.
- Jeg sælger min vin til en vinhandler på Fyn, som sælger videre til restauranter som for eksempel Michelinrestauranten Kokkeriet i København, hvor en flaske af min vin koster 900 kroner. Min vin sælges endvidere i gårdbutikken på Hotel Saxkjøbing, SuperBrugsen i Nørre Alslev, Smartbox og på hjemmesiden, fortæller vinbonden, der har sat én hektar højtbeliggende areal af til vinavl.
- Hvidvinene har navne efter børnebørnene: Victoria, Elisa og Ella, og rødvinene vil komme til at hedde William og Adam, siger Niels Galsgaard Madsen, der i 2010 solgte 4.000 flasker hvidvin til Dansk Supermarked.
Annonce
Han har investeret omkring 300.000 kroner i sit vineri.
Intromøde finder sted i vineriet, Riserupvej 56, lørdag 2. marts klokken 14. Tilmelding på sms: 2142 2471 eller email: galsgaardvin@gmail.com.
Niels Galsgaard Madsen i det moderne vineri, hvor vinen lagres på ståltanke, og flaskerne lukkes med skrujelåg. Foto: Henning KørvelHenning Kørvel
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned