20 år med saks og krøllejern på Axeltorv
Gert Mortensen fejrer 20-års fødselsdag i sin frisørsalon på Axeltorv i Nakskov. Foto: Tim Flor
Tim Flor
Onsdag 13. oktober er det præcis 20 år siden, at Gert Mortensen åbnede sin frisørsalon "Frisør Gert".
NAKSKOV Det stod ikke ligefrem øverst på Gert Mortensens liste over fremtidsdrømme, at han skulle åbne frisørsalon i Nakskov. For dengang tog man hellere til Nykøbing end til Nakskov - også når man som den unge Gert Mortensen kom fra Sakskøbing og lige var udlært frisør.
Det var da også tilfældigheder, der førte til, at Gert Mortensen 13. oktober 2001 åbnede sin salon "Frisør Gert" på Axeltorv.
Efter at have klippet kunder i forskellige saloner i Nykøbing og siden i Nakskov tog Gert Mortensen et smut til Næstved, inden han 38 år gammel besluttede sig for at få egen salon - i Nakskov.
- Selvom min kone egentlig gerne ville have, at vi skulle flytte til hendes fødeø Sjælland, så endte det med at hun ikke ville droppe sit gode job her i Nakskov, griner Gert.
Altid elever
- Jeg har altid været glad for at være frisør og for min butik og for mine piger, siger Gert Mortensen.
Lige pt er hans flok af "piger" dog m/k og består af hans faste frisør Else samt de to elever Frederikke og Niklas.
Siden 2002 har der altid været elever hos "Frisør Gert".
- Det manglede da bare. Man er da nødt til at gøre noget, for at branchen overlever og fornyer sig, siger Gert Mortensen, som også er yderst aktiv i det organisatoriske arbejde.
Han er både oldermand i Lolland-Falsters Frisørlaug og medlem af hovedbestyrelsen i dofk - Danmarks organisation for selvstændige frisører og kosmetikere.
Selve fødselsdagen falder på en onsdag, som er salonens faste ugentlige lukkedag.
I stedet fejres mærkedagen hele ugen igennem med 20 procents rabat på udvalgte produkter.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned