Brevduer med Museumsbanen
Kurve med brevduer læsses om bord på Museumsbanen. Arkivfoto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
MARIBO-BANDHOLM: På Museumsbanen Maribo-Bandholm kører tog, som er 70-100 år gamle, og Museumsbanen ønsker at vise noget om jernbanedrift i tidligere tider - også om godsbefordring. Førhen befordrede jernbanerne mange slags gods, heriblandt levende dyr.
Nu er det jo ikke så ligetil at få fat i 40-50 svin eller seks heste til at læsse i toget, så Museumsbanen har valgt at transportere tobenede dyr, nemlig brevduer. Det er en godsart, som jævnligt blev sendt med togene for 40-50-60 år siden.
Nu har du mulighed for at opleve en duetransport, når Nakskov Brevdueforening søndag 30. juli sender kurve med brevduer med Museumstoget fra Maribo klokken 13.20.
Når toget er i Bandholm, vil en jernbanemand fortælle om jernbanens opgaver med befordring og løsladelse af duerne, og en brevduemand fortæller om fuglenes formidable orienteringsevne, og om at holde brevduer og deltage i kapflyvninger.
Herefter lukkes duerne ud. De kredser et par gange og tager så kursen hjem til deres dueslag. Og de flyver 3-4 gange hurtigere end Museumstoget kører!
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned