Erhvervspris til værksted
- Det er helt sikkert et skulderklap at modtage prisen som Succesvirksomhed 2019. Det betyder, at der er andre, der ser, at vi gør det godt og leverer gode resultater, lyder det blandt andet fra Poul Andreasen fra Poul's Bremseservice A/S. Foto: Privat
Privat
Sakskøbing-virksomheden Poul's Bremseservice A/S på Bækvej har fået tildelt den nystiftede erhvervspris Succesvirksomhed 2019.
Spar Nord og BDO har fundet de 200 virksomheder i Region Sjælland, som over en femårig periode har haft størst succes målt på en række finansielle nøgletal.
Virksomhederne har fået tildelt den nystiftede erhvervspris Succesvirksomhed 2019, der fremover hvert år skal uddeles til de i alt 1.000 virksomheder - 200 for hver af landets fem regioner - der leverer de mest overbevisende finansielle resultater.
En af de nykårede vindere er Poul's Bremseservice A/S i Sakskøbing, som er et reparationsværksted for lastbiler, der også laver forsikringsskader og retter vogne samt udfører syn af blandt andet kraner, landbrugsvogne og trailere.
- Et skulderklap
- Det er helt sikkert et skulderklap at modtage prisen som Succesvirksomhed 2019. Det betyder, at der er andre, der ser, at vi gør det godt og leverer gode resultater. Det skyldes i høj grad mine dygtige og arbejdsomme medarbejdere, for uden dem kunne det ikke lade sig gøre at vinde prisen. Det har været en langvarig strategi for os at uddanne flittige lærlinge, for vi har meget travlt, og derfor kræver det flere hænder i hverdagen, siger en glad mester Poul Andreasen fra Poul's Bremseservice A/S.
Virksomheden klarer sig bedst blandt cirka 46.000 virksomheder i Region Sjælland Poul's Bremseservice beskæftiger i dag syv medarbejdere på Bækvej 10 i Sakskøbing.
Senere på efteråret holder Spar Nord og BDO en finale, hvor den absolut største succeshistorie i Region Sjælland udpeges og fejres.
Derudover uddeles tre særpriser til virksomheder, der har udmærket sig inden for bæredygtighed, jobskabelse og digital omstilling.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned