Forberedelserne er i fuld gang
Foto: Burgermeisters
Burgermeisters
Midt i maj afvikles Døllefjelde-Musse Marked for 40. gang.
For hver dag, der går, står solen højere på himlen, og i denne tid sker masser af planlægning til årets jubilæumsmarked. Det er nemlig 40. gang, der afholdes marked i Døllefjelde-Musse og med afvikling i perioden 16. til 19. maj.
Traditionen tro blev billetterne til damefrokosten revet væk, mens der endnu er billetter at få til herrefrokosten. Skal du arrangere polterabend eller bare en hyggelig frokost for gutterne på jobbet er det alletiders mulighed for en fed fest.
Salget af stader til kræmmere og erhvervsudstillere er rigtig godt igang og noget tyder på, at det sene tidspunkt lokker flere kræmmere til. Det er nu også hyggeligt at få en god handel og en snak med alle de gæster, der kommer. Det er muligt at bestille og betale en stadeplads på markedets hjemmeside.
Der er nu åbnet for booking af campingplads.
Priser og reglement findes også på hjemmesiden og er du til friluftsliv, fest og farver er det en god idé allerede nu at booke en plads på ungdomscampingen.
Vil du være sikker på lidt mere rolige nætter, skal du nok vælge familiecampingen. Der er på begge pladser mulighed for tilslutning til strøm samt toilet- og badefaciliteter.
Musikken
Der er i år lagt op til et spændende underholdningsprogram med et tvist af nostalgi, og markedet lægger således ud med en ekstra åbningskoncert torsdag aften allerede klokken 19, hvor Birthe Kjær sørger for stemning i markedsteltet.
Senere torsdag vil Burgermeisters feste igennem i westernteltet. En anden kending på markedet er legendariske Tom Duke.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie