Frynseklinikken besøger Lolland
Frynseklinikken er doneret af dyreelskeren Jørgen Andersen for at tilbyde hjælp til socialt udsatte borgeres kæledyr i hele landet. I 2019 og 2021 donerede Andersen endnu to klinikker, så Dyreværnet nu råder over tre Frynseklinikker.
Katja Lund Sohl
RØDBY/ NAKSKOV: En af Dyreværnets mobile nonprofit dyreklinikker, Frynseklinikkerne, besøger Lolland onsdag 21. september.
Første stop gælder Nakskov, hvor Frynseklinikken er ved Nakskov Sundhedscenter (ved teknisk afdeling) på Hoskiærsvej 17 i tidsrummet klokken 11-12.
Herefter går turen videre til Rødby, hvor Frynseklinikken tager imod patienter ved Beboerhuset på Kongeleddet 8 mellem klokken 13 og 15.
Betal hvad du kan
Frynseklinikkerne hjælper dyr over hele landet og har indtil nu hjulpet over 10.000 kæledyr i Danmark og har besøgt over 100 byer.
Hver mobile klinik er bemandet af en dyrlæge og en assistent, der sikrer, at både dyr og ejer får en god oplevelse ved besøget.
Man betaler, hvad man kan for en konsultation.
Alle tre Frynseklinikker er doneret til Dyreværnet af dyreelskeren Jørgen Andersen, der samtidig bidrager til de høje driftsomkostninger klinikkerne har.
Frynseklinikkerne modtager ingen offentlige tilskud, og det er dermed private donorer samt fonde og legater, der sikrer Frynseklinikkernes fremtidige eksistens.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned