Gratis julefamiliekoncert med nisser og rock

Sagde du julemand eller huelmand?, lyder det i det vanvittige show fra "Børn to be Wild". Foto: pr

Alle børn i alderen 5 - 13 år, forældre og bedsteforældre, som kan tåle at høre høj rockmusik, er inviteret til gratis koncert i Nakskov teatersal.

Offentliggjort Sidst opdateret

NAKSKOV Børnekultur Lolland har igen i år været så privilegeret at have modtaget støtte fra Lolland Kommunes børnekulturpulje og har derfor engageret orkestret "Børn to be Wild" til at give julefamilierockkoncerten "The snow must go on" søndag 28. november klokken 13.00 i Nakskov Teatersal. Forestillingen varer ca. 45 min.

Der er fri entré til koncerten, og der skal ikke bruges billet. Dørene åbnes kl. 12.45, og der er plads til 75 publikummer. Pladserne uddeles efter først til mølle-princippet.

Alle børn i alderen 5 - 13 år, forældre og bedsteforældre, som kan tåle at høre høj rockmusik, er inviteret til den gratis koncert. Queen og Slade, for bare at nævne to, vil blive præsenteret, så både barnet på 5 og bedsteforældrene på 90 får en oplevelse.

Orkestret skriver følgende om "The snow must go on":

"Så er det ganske vist: Vi har skrevet et juleshow, der kombinerer rigtig rockmusik bestående af gamle rock-verdenshits, nyskrevet materiale, salmer på et leje at rock - virkelige sjove far-vitser og i det hele taget uudholdelig julestemning. Hør Queen's "The S(n)how Must Go On" og Slade's Merry x-mas everybody" samt Europe's "Carrie" og "Hej Joe" med Jimmy Hendrix. "Det kimer nu til julefest", "Et barn er født i Bethlehem", "En rose så jeg skyde" og "Sweet Child of Mine" (Guns 'n' Roses) indgår alle i optakten til Krybbespillet udsat for rock."

Sagde du julemand eller huelmand?, lyder det i det vanvittige show fra "Børn to be Wild". Foto: pr

Vi passer på hinanden

Børnekultur Lolland følger de eventuelt gældende corona-restriktioner under koncertenden, og skulle disse påvirke arrangementet, vil der blive lagt besked herom på hjemmesiden: https://bornekultur.weebly.com/