Hør om Huset ved Havet
Dyrene fra Huset ved Havet i Zimbabwe er af sten, som er polerede, så de er glatte at røre ved. Foto: Lisbet Rasmussen
Lisbet Rasmussen
Mød Alice Jul fra Huset ved Havet i Zimbabwe til fyraftensmøde onsdag 31. juli klokken 17-19 i Fair Trade butikken, Søndergade 17 i Nakskov.
Mange kender sikkert de sjove fugle, flotte stenfigurer og måske de smukke duge fra Huset ved Havet, som sælges i Fair Trade butikken i Søndergade 17 i Nakskov.
Figurerne stammer fra Zimbabwe og bliver produceret af Alice Jul, daglig leder og indehaver af firmaet Huset ved Havet i hovedstaden Harare i Zimbabwe. I 2005 startede hun sit firma i Revsøre på Fyn, men for knap 6 år siden flyttede hun med sin familie til Harare i Zimbabwe for at komme tættere på produktionen.
Herfra kører hun ud til de små producenter og kvindegrupper i landdistrikterne for i samarbejde med dem at udvikle og planlægge produktionen. I dette samarbejde med selvstændige lokale kunsthåndværkere tages der både hensyn til områdets kultur og tradition og til moderne design.
Huset ved Havet er tilknyttet Fair Trade Danmark, og arbejdet organiseres derfor efter Fair Trade principper, dvs. at Alice Jul sikrer producenterne en fair pris, faste indkøb og langvarige aftaler, gode arbejdsbetingelser og en bæredygtig produktion.
Der er fri entré til fyraftensmødet med Alice Jul, og butikken giver en forfriskning.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned