16-årige Laura Carlsson var sammen med andre FGU-elever med til at bygge Maribos nye trold, som stod færdig fredag i sidste uge. Foto: Lisbet RasmussenLisbet Rasmussen
Maribo Craft Days var en stor succes, der blandt andet tiltrak mange tyske besøgende.
Lisbet RasmussenLisbetRasmussen
OffentliggjortSidst opdateret
MARIBO Glæden ved at udpege det fuglehus, som man har været med til at bygge, over for sine forældre er mindst lige så stor som lykken ved at skabe sit helt eget maleri med en vandpistol og noget farve. På Maribo Craft Days gik sådanne oplevelser hånd i hånd.
Festivalen, som i år fandt sted for tredje gang, har været en stor succes med omkring 200 aktiviteter rundt om i Maribos butikker, ude i naturen, på biblioteket og mange andre steder.
- Det kan være svært at måle, hvor mange besøgende der var ved de enkelte arrangementer. Her torsdag er der hele 63 arrangementer, fortæller Lasse Schwartz Mogensen, projektleder for Maribo Craft Days. Han fortsætter:
- Men der har været stor interesse overalt. Det kan vi se ud fra de gratis armbånd, vi har delt ud til folk. Når de kunne vise armbåndet i butikkerne, gav det adgang til rabatter og gode tilbud. Og vi kan se, at rigtig mange har gjort brug af deres armbånd.
Lasse Schwartz Mogensen kan også konstatere, at der har været ikke så få tyskere blandt festivalens besøgende:
Annonce
- Det er meget glædeligt, for det er noget, vi har arbejdet ihærdigt på. Interessen i Tyskland er blandt andet blevet vakt af pressemeddelelser, som vi har sendt til tyske medier, og af samarbejdet med det tværregionale projekt KultKit. Og så skal det ikke underkendes, at også personlige kontakter har været meget givende.
Sisse Fog Odgaard stod bag udstillingen "Kuldsejlinger", hvor kasserede håndarbejdsprojekter fik helt nye udtryk i Maribos tidligere Jem & Fix-butik. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Genbrugskunst
Maribo Craft Days lægger stor vægt på bæredygtighed.
Det kom tydeligt til udtryk i kunstneren Sisse Fog Odgaards "kuldsejlinger". Hun fik samlet en masse mislykkede håndarbejder sammen fra folk, som måske har haft et halvfærdigt strikketøj liggende i skuffen i årevis. Nu er de så kommet til ære og værdighed igen i nogle smukke skulpturelle telte. Fiaskoer er blevet vendt til succes!
Også Maribos nye vartegn, trolden, som nu står ude ved Frilandsmuseet, er et genbrugs-kunstværk. Han er lavet af gammelt palletræ og grene, som er samlet i naturen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned