Jeg elsker mit arbejde
- Jeg elsker mit fag, og skulle jeg leve mine 60 år om, ville jeg stadig vælge frisørfaget, siger Gert Mortensen. Arkivfoto: Claus Hansen.
Claus Hansen
Gert Mortensen, som i over 20 år har drevet frisørsalonen "Frisør Gert" på Axeltorv, runder 1. juni 60 år.
NAKSKOV: - Jeg har ingen planer om at gå på pension. Jeg vil blive ved med at arbejde, så længe jeg kan. For jeg holder så meget af mit fag og mine kunder, slår Gert Mortensen fast.
Han er oprindeligt fra Sakskøbing, men flyttede i 1992 til Nakskov, hvor han bosatte sig med sin kone Anne og siden adopterede to børn, Sofie, som i dag er 18 år, og Noah på 14 år.
Dansetalent
Da Gert Mortensen var ung i Sakskøbing, dyrkede han turneringsdans på højt plan; men det ophørte, da han flyttede til Nakskov. Dog har dansen haft en vis indflydelse på hans frisørkarriere i det vestlollandske.
- Som danser deltog jeg i sommerrevyerne i Nakskov i 1980'erne, så da jeg begyndte at arbejde som frisør hos Gundorfph i Nakskov i 1989, var der mange af kunderne, som genkendte mig fra revyscenen, fortæller Gert Mortensen muntert.
Organisationsmand
Gert Mortensen er meget engageret i frisørfagets faglige organisationer. Han er oldermand i Lolland-Falsters Frisørlaug, og på den nyligt afholdte kongres i dofk - Danmarks organisation for selvstændige frisører og kosmetikere - blev Gert Mortensen for anden gang valgt ind i hovedbestyrelsen.
Den runde fødselsdag fejres på selve dagen derhjemme; mens venner, kunder, familie og forretningsforbindelser er inviteret til reception på Skovridergaarden lørdag 3. juni klokken 11.30 til 15.30.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie