Jobnetværk for 50+
Der kan ske meget, når man mødes over en kop kaffe og motiverer hinanden. Foto: Pressefoto
Pressefoto
Det landsdækkende netværk Senior Erhverv har stor succes med at hjælpe ledige 50+ tilbage på arbejdsmarkedet. Nu kan du komme forbi og møde netværket.
Foreningen arbejder efter devisen hjælp-til-selvhjælp. Medlemmerne står sammen og har i år på landsplan gennemført 6.300 virksomhedsbesøg. Heraf stod Senior Erhverv Lolland-Falster for 201 besøg. Desuden hjælper medlemmerne hinanden til at udarbejde effektive CV'er, ligesom de har motiveret hinanden til holde sig i gang og bevare gejsten. Det giver hurtige arbejde, når man er begejstret - og man kommer lettere ud af ledigheden.
Senior Erhverv finansieres af statslige satspuljemidler, og medlemmerne er seniorer på 50+, som er på jagt efter et nyt job.
De fleste oplever - ifølge foreningen - gode resultater efter kort tid. Aktiviteterne i Senior Erhverv rummer både jobsøgning, netværksopgaver og udadvendte aktiviteter som kan være med til at holde medlemmernes kompetencer ved lige.
Torsdag den 26. september kl. 10 - 13 kan du høre mere om fællesskabet på Gasværksvej 6 B i Maribo, hvor du også kan høre udviklingschef Henrik Rømer fra Business LF fortælle om deres aktiviteter og jobmuligheder i landsdelen.
Man behøver ikke tilmelde sig. Bare mød op.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned