Kalender med lokale motiver
Juni-måneds opslag i Nakskov-Kalenderen 2023 prydes af en af danserne fra Den Kgl. Ballet, som optrådte på byens havnefronten og var en af sommerens store kulturbegivenheder. Foto: Anne-Mette Pedersen
Anne-Mette Pedersen
Lions Nakskov udgiver traditionen tro en årskalender, som kan købes for 50 kroner.
NAKSKOV: Det er nogle utroligt flotte fotos, som i år pryder de 12 opslag i Lions Årskalender 2023, som er på gaden og kan købes rundt om i byen.
Her er smukke fotos af balletdanserne, som i sommer besøgte Nakskov og gav forestilling på havnefronten. Her er vidunderlige naturscenarier fra vores skønne egn - foreviget både sommer, vinter, forår og efterår. Her er kirker og møller, græssende heste og badende børn.
Alle de store farvefotos er taget af medlemmer af Nakskov Fotogruppe, mens de små sort/hvide billeder, der ligeledes optræder på hvert opslag, er arkivbilleder med hver sin historie fra Nakskovs og Vestlollands fortid.
"Vestlolland i dag, og som det var engang, er for 12. gang temaet for Lions Nakskovs årskalender," som den humanitære organisation har anført i kalenderen - og hvorfor skifte stil, når et velafprøvet koncept virker så godt, som det er tilfældet med Lions' Nakskov-kalender!
Kalenderen koster 50 kroner, og alle penge fra kalendersalget går ubeskåret til humanitært arbejde - lokalt, nationalt og internationalt.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned