RADSTED En ud af ni danske kvinder rammes af brystkræft i løbet af deres liv. Den alvorlige statistik bliver der sat fokus på, når der 9. oktober bliver holdt Lyserød Lørdag og samlet ind til forskning i brystkræft.
Et af de steder, som støtter indsamlingen, er Radsted Gartneri. I butikken kan man i øjeblikket købe "pattepotter". Det er, som navnet siger, potter med patter.
- Vi fandt potterne, da vi før sommer var ude for at finde varer til efterår og vinter, og så syntes vi, at det var oplagt at lave noget med dem her til Lyserød Lørdag, selv om de ikke er tænkt som en decideret brystkræftpotter, fortæller blomsterdekoratør Laura Godtfredsen.
For hende er det noget særligt, at Radsted Gartneri støtter brystkræftsagen.
- Jeg har selv prøvet at blive ramt af brystkræft, og derfor betyder det meget for mig, at vi kan være med til at støtte sagen, siger hun, og så synes hun ikke, at det gør noget, hvis man får et lille smil på læben, når man ser potten.
Annonce
- Jeg tror, at man kommer langt med lidt humor.
Pattepotterne har været populære blandt kunderne, og Laura Godtfredsen forventer at få solgt dem alle. Potterne koster 60 eller 100 kroner alt efter størrelse. For hver solgt potte giver Rasted Gartneri 20 kroner til Lyserød Lørdag.
Laura Godtfredsen er klar med pattepotterne i to størrelser. Foto: Flemming K. KarlsenFlemming K. Karlsen
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned