KVINDERNE UD PÅ GADERNE
Ladywalk plejer hvert år at præsentere løbets t-shirt i en nye farve. I år har arrangørerne valgt at få fremstilltet t-shirts i syv forskellige farver. Privatfoto
Privat
Mandag 22. maj er der Ladywalk i 14 forskellige danske byer - blandt andet i Nakskov.
NAKSKOV: Mandag 22. maj fra klokken 18.30 vil en hel regnbuehær af travende kvinder være at observere på gader og stier i Nakskov.
På det tidspunkt afvikles nemlig Ladywalk 2023, og deltagerne i Danmarks største motionsevent for kvinder vil i år være iklædt t-shirts i syv forskellige farvestrålende udgaver. På den måde har arrangørerne af Ladywalk valgt at hylde nogle af de farver, som t-shirten har haft gennem årene.
Nakskov er en af de 14 danske byer, hvor Ladywalk er et tilbud, og i den vestlollandske by er der start ved Lienlund på Rødbyvej 189.
Walk & talk
"Ladywalk er for dig, der er vild med at gå og at nyde naturen i samvær med andre. Du får en dejlig aften fyldt med oplevelser, venindetid, kollegial glæde eller noget helt fjerde. Samtidig er du med til at støtte et godt formål. Tag din veninde, mor, søster nabo, kollega eller datter i hånden og skab sammen nogle uforglemmelige stunder," som det lyder i indbydelsen til det den populære "walk & talk".
- Alle kan være med på ruterne på tre eller syv eller 12 kilometer, og du vælger selv, hvilket tempo, du går i. Der er ingen tidstagning. Vi hepper kun på hyggen, lyder det fra Palle Larsen, formand for Vandreforeningen Strejferne, som er lokal arrangør af Ladywalk i Nakskov.
Spar penge ved hurtig tilmelding
Tilmelder du dig senest 24. april, koster det 170 kroner for årets t-shirt og en goodiebag fyldt med lækre overraskelser. Det foregår på ladywalk.dk
Er I mindst 11 kvinder, kan I tilmelde jer som et hold til Ladywalk - og som et superhold, hvis I er 50 kvinder. Få mere info om dette hos Palle Larsen på telefon 42 17 68 03.
Efter 24. april er der kun tilmelding på startstedet - til en pris af 210 kroner.
Går for et godt formål
Når du deltager i Ladywalk, støtter du sygdomsramte kvinde i Danmark.
I 2023 donerer Ladywalk penge til Hjerteforeningen og Endometriose Foreningen.
Går du med mandag 22. maj, er du med til at bakke op om sygdomsramte kvinder og støtte forskning i og oplysning om kvindesygdomme.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie