Maribo Messen har nye visioner
Maribo hallerne vil også i 2018 være fyldt med biler. Derudover vil der som noget nyt være loppemarked og særlig fokus på lokale råvarer og fødevareproduktion. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Når Maribo Messen samler hele Lolland i dagene den 9.-10. marts, bliver det til den største messe hidtil. Det forudser præsident i Lions Maribo Jan Buch, der blandt andet vil satse mere på at promovere lokale råvarer. Desuden skal mere af hal-området åbnes, så der bliver plads til et kræmmermarked.
Der kommer ikke til at mangle inspiration, når Maribo Messen åbner i år. Blandt andet kan man opleve Lolland-Falsters største biludstilling, ligesom man kan møde erhvervsdrivende, der sælger alt fra almindelige detailvarer til større investeringer som køkkener, nyt tag eller ny varmepumpe. Desuden vil der være underholdning for både børn og voksne.
Præsident for Lions i Maribo Jan Buch fortæller, at det i år er ambitionen at tiltrække flere besøgende. Normalt besøger omkring 2500 messen, men det tal kan godt vokse. Et nyt trækplaster skal blandt andet være en mere massiv satsning på lokale råvarer og lokale fødevareproducenter.
Derudover vil han gerne invitere flere borgere til at være aktive deltagere på messen, og det skal ske i bordtennishallen, hvor han planlægger at indrette pladser til et kræmmermarked.
- Jeg tænker, at mange lokale vil se det som en god mulighed for selv at deltage som handlende - og samtidig få ryddet lidt op på loftet måske, siger Jan Buch, der tænker, at tiltaget også giver en stærkere personlig tilknytning til messen i dagene, når flere har deres gang i hallerne for at passe deres egne boder.
Lige nu er der god efterspørgsel på den store hal, men Jan Buch oplyser, at der stadig er plads til, at flere melder sig.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned