Maritimt strikværk har holdt flyttedag
Det maritime kunstværk har fået nyt hjem på Nakskov Bibliotek. Foto: Lisbet Rasmussen
Lisbet Rasmussen
Det maritime kunstværk er nu fjernet fra havnebygningens gavl og har fået plads på Nakskov Bibliotek.
NAKSKOV: Under Nakskov Kulturdag i oktober sidste år blev et strikket kunstværk afsløret på gavlen af byens havnebygning.
En meget passende placering, da motivet er Nakskov med fokus på byens maritime islæt med fisk for neden, havfugle for oven og et kig ud over havnen med både sejlskib og postbåd.
Gobelinen er kreeret af en flok lokale strikke-entusiaster, som siden ophængningen har været ret bekymrede for deres strikværk. For vejr og vind vil gøre det af med strikkeriet inden for en overskuelig årrække.
Alligevel er de ikke udelt begejstrede for, at den strikkede kunst nu er blevet flyttet og hængt op på en væg i udlånssalen på Nakskov Bibliotek.
- Værket skulle under alle omstændigheder fjernes nu, da havnebygningen snart skal gennem en større renovering. Men vi håber sandelig, at den placering kun er midlertidig, siger Pia Høegh, som har været med til at nørkle det maritime kunstværk.
Hun pointerer, at placeringen på biblioteket er fin og central; men den bedste placering vil på grund af motivet altid være nede ved havnen.
- Vi håber, at der kan findes en løsning, så strikkeriet igen kan pryde havnebygningen - måske så det er beskyttet af glas, så det ikke tæres af vind og vejr, men alligevel kan ses udefra, slutter Pia Høegh.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned