Nu smiler alle - Nota er flyttet ind
Direktør for Nota, Michael Wright, i den gamle byrådssal, som fremover skal fungere som mødelokale med plads til omkring 25 personer. Foto: Lr
Lr
Så er Notas flyttet ind i Nakskovs gamle rådhus. Flytningen fra Østerbro til Nakskov begyndte med rynkede bryn men er endt som en succes.
Der er gået halvandet år, siden meldingen om, at Nota, de blindes og ordblindes bibliotek, skulle flytte til Nakskov - som led i den daværende regerings udflytningsplan for statslige arbejdspladser.
På TV så man Notas slukørende medarbejdere gå rundt på kontoret på Østerbro og begræde, at en arbejdsplads med højt specialiseret viden nu ville gå tabt. For hvor mange specialister i fremstilling af punktskrift bor der lige i Nakskov og omegn?
I dag, hvor flytningen er en realitet, melder Nota imidlertid ikke om problemer. I København havde 30 medarbejdere sidste arbejdsdag sidste mandag. Resten vendte næsen mod deres nye arbejdssted på Axeltorv i Nakskov, hvor det gamle rådhus er blevet smukt og gennemgribende istandsat og nu er arbejdsplads for omkring 50 medarbejdere. Heraf har 35 tilknytning til Lolland-Falster eller Sydsjælland og er ansat inden for det sidste år.
- Vi har oplevet en enorm velvilje i forbindelse med flytningen. Lolland kommune har være fantastisk hjælpsom og forstående, og borgerne har i stor stil budt ind på de stillinger, vi har slået op løbende gennem det sidste års tid, siger Notas direktør, Michael Wright.
Nota tilskriver successen flere ting. En af de vigtigste er en meget stor åbenhed fra lollikkernes side. Nota kvitterer for samarbejdsviljen, når de på fredag, 11. oktober, inviterer lokale borgere og ansatte til åbningsreception med gratis mad og drikke på torvet i Nakskov.
Læs mere på side 8.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned