Nul mobil i svømmeren
Det er ikke længere tilladt at tage mobilen med i svømmehallen. Foto: pr
pr
Fra 1. januar er det ikke længere tilladt at medbringe telefonen i svømmecenteret i Nakskov Idrætscenter.
Fra 1. januar 2019 er det ikke længere muligt, at tage sin telefon med inde i svømmecenteret i Nakskov Idrætscenter. Det har indtil årsskiftet været tilladt at have telefonen med inde i centeret, men det slutter altså nu i svømmecenteret, der runder de fem år til 1. marts.
- Vi har fra starten ikke haft det store fokus på problematikken om at medbringe mobiltelefoner i svømmecenteret; men den generelle disciplin og adfærd omkring brug af mobiltelefon er ændret markant i de fem år vi har haft svømmecenteret - bl.a. med brug af foto og videooptagelser. Vi vil derfor som så mange andre svømmecentre nu også forbyde mobiltelefoner i svømmecenteret i Nakskov Idrætscenter, siger halinspektør Morten Ahlefeldt.
Gælder også tablets
På opfordring fra ledelsen og personalet i Nakskov Idrætscenter har bestyrelsen for Nakskov Idrætscenter derfor besluttet forbuddet, og denne beslutning er nu også sendt videre til Fritids- og Kulturudvalget til orientering på deres udvalgsmøde i januar 2019.
Udover mobiltelefoner gælder forbuddet også øvrige mobile, elektroniske enheder som tablets, ipads og lignende.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie