Nye virksomheder har kig på Maribo
Byggemodning er i fuld gang på erhvervsarealet ved Vestre Landevej og afkørsel 48 fra Sydmotorvejen. Foto: Henning Kørvel
Henning Kørvel
Byggemodning, der er i gang på erhvervsarealet ved Vestre Landevej, indikerer, at nye virksomheder er på vej til at slå sig ned i Maribo.
Samtidig med, at krydset ved afkørsel 48 fra Sydmotorvejen ombygges, og der etableres adgangsvej til det nye erhvervsareal lige syd for krydset og Vestre landevej, er Lolland Kommune i gang med at byggemodne på erhvervsområdet. Det mere end indikerer, at nye virksomheder er på vej til etablere sig på stedet.
- Det er mit indtryk, at det forholder sig sådan, og at embedsværket i Lolland Kommune er i kontakt med interesserede virksomheder, siger Gert Mortensen (A), formand for Teknik og Miljø og føjer til, at det er direktionen i Lolland Kommune, der har koppetencen til at føre forhandlinger med interesserede virksomheder om salg af grunde på erhvervsarealet.
- Jeg er helt sikker på, at erhvervsarealet bliver en succes, siger Gert Mortensen og slår samtidig fast, at der ved indretning af det 21 hektar store erhvervsareal er taget højde for, at en virksomhed med behov for skilte af en vis dimension i højde og drøjde kan slå sig ned her. Han slår samtidig fast, at Lolland Kommune følger reglen, og virksomheder som har planer om at slå sig ned på det nye erhvervsareal, således selv skal informere offentligheden om det.
- Byggemodning vil ske løbende efter behov, og 7. november vil vi i udvalget godkende lokalplanen for erhvervsarealet endeligt, siger Gert Mortensen.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie