Pernille Rosendahl til ny festival
Pernille Rosendahl - her med guitaristen Søren Vestergaard - kommer til festivalen. Foto: David Arnholm
David Arnholm
Pernille Rosendahl bliver et af de to hovednavne til den kommende Nærvær Festival, der kulminerer i Maribo den 27. april. Pernille havde sine unge år i Nykøbing Falster, og taler godt ind i Nærvær Musikfestivals formål om at opkvalificere og vise hvad områdets musikliv har affødt.
Nærvær Musikfestivalen er nu godt i gang med planlægningen af detaljerne i det nye koncert-, og festivalformat, der starter i Nakskov den 2. marts med en gratis koncertaften med fem bands og slutter den 27. april i Maribo med en koncert på gymnasiet.
Og til gymnasiekoncerten er det lykkedes at få et af Danmarks helt store musiknavne på plakaten: Pernille Rosendahl, som festivalens koordinator Marc Christoffersen er utroligt glad for at have fået en aftale med.
- Det er en booking vi er særligt glad for, da hun igennem de seneste 20 år har positioneret sig stærkt på den danske musikscene i en række forskellige konstellationer og musikalske stilarter. Samtidig er hun højaktuel med en pladeudgivelse på vej i 2019, og mange vil også kunne huske hende fra Toppen af Poppen programmerne i efteråret 2018, siger han og fortæller, at Pernille havde sine unge år i Nykøbing Falster, og taler godt ind i Nærvær Musikfestivals formål om at opkvalificere og vise hvad områdets musikliv har affødt.
Pernille optræder med fuldt band, og bliver derfor en meget anderledes oplevelse end ved hendes solokoncerter, som også har været afholdt her i området. I efteråret kunne hun eksempelvis opleves ved en kirkekoncert i Radsted.
Listen over bands til koncerten i Nakskov nu også er klar. Det bliver "Inspiration"", Selected Band", "New Generation", "Vitamin Jazz" og "Neosoul".
Der bliver gratis adgang til de nævnte koncerter i Nakskov og Maribo.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie