SABTK starter Miniton
Foto: Photo by Frame Harirak on Unsplash
Photo by Frame Harirak on Unsplash
Som noget nyt tilbyder Sakskøbing Badminton- og Tennisklub i år Miniton.
Miniton er en introduktion til badminton for de mindste. Det handler mest om leg, motorik og sjove øvelser. Man leger sig til den rigtige teknik med redskaber som balloner, fluesmækkere og miniketsjere fortæller formanden for Sakskøbing Badminton- og Tennisklub Jacob Danholt Hansen og fortsætter:
- Miniton er aktiv og sjov kvalitetstid for børn fra 4-8 år og deres forældre, bedsteforældre eller en anden voksen. Voksen og barn deltager på lige fod i badmintontræningen, der mest handler om glæden ved at spille badminton og ved at bevæge sig.
Træningen starter i hal A onsdag 4. september klokken 15.00-16.00 - se mere på sabtk.dk
Ungdomsspiller-udvalgsformand Dorte Tissot Hansen ser frem til, at SABTK nu også kan tilbyde børn og forældre/bedsteforældre nogle gode oplevelser sammen.
- Vi håber, at dette tiltag kan være med til at danne grobund for et aktivt liv med gode oplevelser sammen, og skulle de unge fortsætte til badminton, når de bliver lidt ældre, så er det rigtig fint, siger Dorte Tissot Hansen.
I SABTK glæder formanden sig over, at ungdomssiden får dette tiltag til en i øvrigt voksende ungdomsafdeling, som starter op i disse uger.
- Vores badmintonafdeling fungerer rigtig fint med dygtige ledere og trænere, og det er godt, at vi nu kan tilbyde aktiviteter for de mindre børn med deres familier. Det kan give en god start på et aktivt liv, og det vil vi gerne være med til at give mulighed for, siger Jacob Danholt Hansen.
Interesserede kan finde flere oplysninger på hjemmesiden: www.sabt.dk
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned