Skal vi bare smides på porten?

RØDBYHAVN Man bliver lidt imponeret over, hvad en pensionist på 73 år kan udrette, når man sidder i den have, som Bjørn Stralner har indrettet gennem de seneste 22 år. I drivhusene i haveforeningen mellem Skolestien og Sognefogedvænget dyrker han 26 forskellig slags tomater, og i jorden udenfor findes et utal af grøntsager i højbedene. Alt står i snorlige rækker, måske bortset fra et enkelt bed. Men man er jo pensionist, og der er også en dag i morgen, fortæller Bjørn Stralner, der er formand for haveforeningen, der ligger lige ud udkanten af bebyggelsen Sognefogedvænget, hvor han har sin bolig. Praktisk, da der ikke er toilet i havehusene.

- Det er en forfærdelig pludselig skal køre fra Horslunde eller Sandby og hertil flere gange om dagen for at nyde min have og fællesskabet hernede, siger Bjørn Stralner, der har arbejdet hele sit liv - hovedsageligt som pedel på skolen i Rødbyhavn i en tid, hvor man snakkede om tingene i en lille, lokal kommune.

Kommune langt væk

- Var denne sag opstået i den gamle Rødby Kommune, så var Gert Mortensen kommet forbi og havde talt med os om det, og så havde han fremlagt et forslag for byrådet, som alle kunne leve med, siger pensionisten, der oplever, at Lolland Kommune er blevet for anonym.

- Er man tæt på hinanden, så ville man da ikke acceptere, at en god medarbejder den ene dag er værdifuld og den næste dag er en pensionist, som bare er besværligt restaffald, siger han og suppleres af Erik Borgelund, der også har arbejdet i det meste af sit liv, men har haft en alvorlig skade i sit ben, der medfører, at han er afhængig af sin el-scooter.

- Kommunen har ikke andre udgifter på mig end min elscooter, så jeg forstår ikke, hvorfor man ikke kan se, at det er optimalt, at vi bor et sted, hvor vi klarer os selv. Ender jeg i en lejlighed i Nakskov, så har jeg intet tilbage, siger han og understreger, at han ingen mulighed har for at beholde haven på langdistance.

- Batteriet løber jo tør på halvvejen, og så kan jeg jo ikke køre i alle slags vejr, siger han.

Kæreste og netværk

For begge pensionister er det allerværste dog det personlige netværk, som er svært at bygge fra bunden et nyt sted. Som Erik Borgelund siger:

- Jeg kan jo dårligt gå ud og møde nye mennesker, så jeg vil blive meget isoleret, hvis jeg bliver flyttet herfra permanent, siger Erik Borgelund, der også frygter at komme alt for langt væk fra kæresten i Rødbyhavn.

Regnestykke halter

Bjørn Stralner undrer sig i det hele taget også over, at der overhovedet er kommet så mærkelig en sag ud af renoveringsprojektet, der oprindeligt startede med et forslag til 55 mio. kroner, som handlede om, at bygningerne skulle renoveres én ad gangen.

- Jeg er ret overbevist om, at der oprindelige projekt var bedre. Nu koster det pludselig 75 millioner. Man vil nærmest rive det hele ned til fundamentet, men så dårlig en stand er bygningerne altså heller ikke i, mener haveforeningsformanden, der også sidder i repræsentantskabet i Sognefogedvænget og også bekymret for, om han overhovedet kan få en bolig, hvor han må få sin hund "Djanga" med.

- Vi ender vel som ensomme et sted, så jeg føler, at jeg får stjålet mit otium af den kommune, som jeg har viet mit arbejdsliv til. Jeg troede aldrig, at Lolland kunne blive sådan.

Se flere artikler om emnet i Ugeavisens arkiv ved at søge på "Sognefogedvænget".