Smørrebrød i verdensklasse på Axeltorv
Maria Gonzalez med smørrebrødsbogen, hvor restaurant Gonzalez Feilberg indtager en flot 22-plads. Foto: Lisbet Rasmussen
Lisbet Rasmussen
Børsens madanmelder omtaler lokale restaurant i bog om Danmarks 50 bedste smørrebrøds-smørere.
NAKSKOV "Til helten og heltinden i Nakskov: I er toppen!"
Sådan har Ole Troelsø skrevet på første side i det eksemplar af sin smørrebrødsbog, han har skænket til Jim Feilberg og Maria Gonzalez.
Ole Troelsø er madanmelder ved dagbladet Børsen og blandt den absolutte superliga af madskribenter i Danmark, pointerer Maria. Så det er noget af et kvalitetsstempel at blive nævnt blandt de 50 bedste smørrebrødsrestauranter, som optræder i Troelsøs "Danmarks bedste smørrebrød", der findes i både dansk og engelsk udgave.
I bogen lister forfatteren landets bedste smørrebrødsrestauranter op, og her indtager Gonzalez Feilberg en 22-plads.
Jim og Maria har tre bestsellere på smørrebrødskortet, nemlig pariserbøf med 300 gram kød, kalvetatar med trøffelmayo og toast med hønsesalat.
Vinterferie i januar
Der bliver rig lejlighed til at smage det berømmede smørrebrød på Axeltorv. Restauranten holder vinterferie i januar; men åbner så igen til februar og serverer frokost fra tirsdag til lørdag og tager imod aftengæster fredag og lørdag.lis
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie