Sommervejret gav stort markisesalg
Martin Krogh har haft godt gang i salg og reparation af markiser, men også i andre slags solafskræmning. Foto: Lise Ravnkilde
Lise Ravnkilde
Bedste år for solafskærmning hidtil.
Martin Krogh fra Krogh's Gulv & solafskærmning hører til dem, der har været glade for denne sommers megen sol og varme.
For det har givet ham hans hidtil bedste år med salg af solafskærmining.
- Sommeren har været dejlig lang og jeg har solgt rigtig mange markiser, men også gardiner, lameller og plissegardiner, fortæller han.
Han har også haft travlt med at reparere gamle markiser.
- Folk har måske ikke brugt deres markiser sidste år, og så virkede motoren ikke i år, forklarer han.
En del markiser skulle også have skiftet dug. Og så var der dem, der havde glemt at køre deres markiser ind under uvejret.
Der var nogle markisearme der brækkede, dem måtte Martin Krogh også ud og fikse.
Siden han startede i 2014, har det ellers været gulvarbejde, der har fyldt mest, det har denne sommer ændret
Han ser frem til at skulle mere i gang med en af virksomhedens nyeste maskiner. En særlig gulvvasker til linoleumsgulve.
- Den kan vaske linoleummet helt i bund, forklarer han
Når det gamle linoleum er vasket i bund, kommer der ny polish på og så ser gulvet fint og nyt ud igen.
- Sådan en tur holder fem år og er meget billigere end at lægge nyt linoleum, fortæller han.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned