Spar tid på indkøbene
Per Larsen står for Coops nye tilbud "Spar tid" sammen med kollegaen Karin Petersen. Foto: lr
lr
SuperBrugsen i Nakskov tilbyder kunderne, at de kan klare indkøbene online.
Nu kan du bestille dagligvarer online, få dem pakket og enten selv hente dem eller få dem bragt hjem.
Det er SuperBrugsen i Nakskov, der står for det nye tilbud, som sparer kunderne for meget tid - både blandt butikkens hylder og i kø ved kasserne.
Og du behøver ikke engang at slæbe de tunge poser hjem selv.
Bestil online
Forestil dig, at du søndag aften i ro og mag kan sidde med din skærm og surfe rundt på Coops digitale varelager. Her bestiller du ind til hele ugen - eller til en enkelt dag - og sender din bestilling afsted. Herefter vil en af SuperBrugsens medarbejdere samle dine varer og pakke dem, så de er klar til næste dag.
Du kan bestille varer helt frem til klokken 23.59 til udbringning den følgende dag.
Hvis du selv vil hente dine pakkede varer ved SuperBrugsen, kan du bestille frem til klokken 12 - til afhentning fra klokken 15.
Hent selv eller få bragt ud
Hvis du selv henter varerne, kan det ske mellem klokken 15 og 19. Skal du derimod have leveret dine varer, sker det i tidsrummet mellem klokken 16 og 20.
Kød og frostvarer pakkes i isolerende flamingokasser.
Mod gebyr bringes varer ud på hele Vestlolland - til et stykke øst for Maribo.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned