Stor fest og musik i Sakskøbing
Sakskøbing Tambourkorps & Brass Band inviterer til fest, når grupperne kan fejre sine 50 år. Foto: Privat
Privat
På lørdag 9. oktober inviterer Sakskøbing Tambourkorps & Brass Band til jubilæumskoncert.
SAKSKØBING Lørdag 9. oktober bliver der fest og musik i Sakskøbing, når Sakskøbing Tambourkorps & Brass Band kan fejre sit 50 års jubilæum. Korpset inviterer i anledningen af deres 50 års jubilæum til galla-koncert i Sakskøbing Sportscenter Hal A klokken 14 - med efterfølgende reception i Tambourhuset på P. Hansensvej 4 i Sakskøbing.
Der er gratis entré til koncerten.
Koncerten vil byde på musik fra de forskellige perioder i korpsets historie. Tambourkorpset, Brass Bandet, Putterne og ikke mindst et hold af gamle medlemmer vil udfolde sig under koncerten. Så det bliver helt sikkert en flot buket af mange forskellige musik-hits fra korpsets store repertoire, og et flot skue, mere vil korpset ikke røbe...
- Det er korpsets håb og ønske at interessen i fremtiden vil kunne fastholdes, og at der stadig vil komme mange børn og unge til korpset. For musik i gaderne, en hyggelig koncert på havnen, en festlig forårskoncert i Hallen eller den traditionsrige nytårskoncert i Sakskøbing kirke er bare nogle af de ting medlemmerne ser frem til i løbet af et år, og mon ikke Sakskøbingenserne syntes at det er hyggeligt at møde korpset i byens gader og til koncert. Korpset glæder sig i alt fald hver gang de skal ud og underholde med deres musik, lyder det fra Helle B. Nielsen, orkesterleder og Michael B. Madsen, musisk leder.
I anledningen af jubilæet udgiver korpset et jubilæum-skrift som fortæller korpsets første 50 årige historie.
Det er korpset "blad-udvalg" bestående af aktive medlemmer, som har være dybt nede i arkiverne og scrap-bøgerne for at nedfælde de sjove historier, finde fakta og anekdoter om korpset. Man kan erhverve jubilæums-skriftet ved koncerten.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie