Støt den lokale julehandel
Vælg firmajulegaver på Lollandgaver.dk og støt samtidig den lokale julehandel. Pressefoto
Pr
Sitet Lolllandgaver.dk tilbyder en oplagt mulighed for at støtte den lokale julehandel. På sitet kan virksomheder lade deres medarbejdere vælge frit mellem en overdådighed af firma-julegaver i Nakskovs butikker.
NAKSKOV: Butikslivet bløder som aldrig før, og hvis vi ikke understøtter vores lokale forretninger, så ender de med at måtte lukke - én for én og til sidst dem alle.
Men som kunder, medarbejdere og virksomheder kan vi stadig nå at give en hjælpende hånd til byens pressede forretningsliv.
- Vi kan købe vores julegaver lokalt, og virksomheder kan benytte sig af sitet lollandgaver.dk, hvor medarbejdere kan logge sig ind for selv at bestemme årets julegave fra chefen, som Katrine Hartmann, Nakskovs Handel & Erhvervs eventmanager, udtrykker det.
Lollandgaver.dk er allerede oppe at køre og klar til, at de enkelte medarbejdere kan gå på jagt efter lige præcis deres ønske om en firmajulegave.
Og der er masser at vælge i mellem - mere end 100 forskellige gaver i fire forskellige priskategorier - fra skruenøglesæt og køkkengrej over porcelæn og parfumer til vin og gourmetslik.
Gå selv ind og kig på alle de spændende tilbud på Lollandgaver.dk og glæd dig til, at din arbejdsgiver vælger at give dig og dine kollegaer julegaver via lollandgaver.dk
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned