Ta' på Spin Tour 2020
Spinning i Søren Hansens have i Kragenæs er noget af et tilløbsstykke. Foto: Bente Dickow
Bente Dickow
Dyrk motion i sommerlandet.
KRAGENÆS Søren Hansen, som har stor succes med sine cykelspinning-hold i Horslunde - og her i sommer også hjemme i sin egen baghave i Kragnæs, er en hund efter at arrangere events, så der sker noget - ikke mindst her i coronatiden, hvor der er langt mellem de sjove indslag.
Derfor inviterer Søren nu til Spin Tour 2020, som går ud på, at han sommeren igennem opstiller et flok spinningcykler på forskellige destinationer, som folk så kan melde sig til at cykle på i et par timer.
Spin Tour 2020 startede i Maribo i lørdags og fortsætter de kommende fem lørdage:
20. juni i Bandholm, 27. juni ved Hestehovedet, 4. juli i Kramnitze, 10. juli ved Den fuldkomne Fisker i Onsevig og finale ved Kragenæs Havn lørdag 18. juli. Tidspunktet er alle steder klokken 10-13 - undtagen i Onsevig, hvor Spin Tour 2020 foregår klokken 16-19.
- Vi finder på nogle sjove indslag undervejs, lover Søren Hansen. Eksempelvis vil Hanne servere spinning-sandwiches ved Den fuldkomne Fisker.
Under finalen i Kragenæs vil der også være et Dodekalit-løb. Løbet, som begynder klokken 11, er på cirka fire kilometer - og der er start og slut på Kragenæs Havn.
Tilmelding og betaling (50 kroner pr time) til Søren på MobilePay 20 77 02 75.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned