Turisterne nyder Maribo
Når solen bager og temperaturen er tæt på 30 grader, er der ikke meget, der er bedre end en svalende tur gennem springvandet. Foto: Lise Ravnkilde
Lise Ravnkilde
Turister af mange nationaliteter kigger forbi Maribo.
Hos Turistinformationen på Banegårdspladsen har de sjovt nok mindst travlt, når solen skinner.
- Så kører folk på stranden, fortæller Malene Haarbo.
Lige nu er der virkelig mange turister i Maribo, noget de oplever hos Turistinformationen, men også i byens butikker.
Hos Parbst er hver tredje kunde i øjeblikket turist og hos Larsson Cykler har de måttet købe flere udlejningscykler, da alle var lejet ud.
- Der kommer rigtig mange turister i butikken. Dels til småreparationer og dels nogen der vil leje cykler, fortæller Erik Larsson.
Hos Turistinformationen kender de godt til de mange cykelturister.
- Nogle kommer cyklende langvejs fra og spørger om hvilken cykelrute der er den pæneste eller den nemmeste, andre kommer kørende i bil med cyklerne bag på. De kommer ofte for at køre rundt om søerne, fortæller Malene Haarbo.
Flere af de besøgende i Turistinformationen, kommer og spørger: "Nu er vi her, hvad skal vi opleve her"?.
- Så må vi lige zoome os ind på, om de mener hele Lolland-Falster eller Maribo konkret, fortæller Malene Haarbo.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned