Unge kræfter på Showboat'en
Daniel på 19 år og Phillippa på 15 år er blandt de nye kræfter på scenen under de traditionsrige Nakskov Nytårskoncerter. Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Årets tema og hele holdet bag Nakskov Nytårskoncerter blev forleden præsenteret.
Publikum skal på rundtur i musical'ens og musikfilmens univers, når tæppet går for denne sæsons nytårskoncerter, som plejer at fylde hvert et disponibelt sæde i Nakskov Teatersal de to første dage i det nye år.
Det gamle og prøvede hold er i år blevet suppleret med et par unge talenter, som glæder sig til at prøve kræfter med velkendte numre fra eksempelvis Jesus Christ Superstar, Chess, Midt om Natten, Sommer i Tyrol, South Pasific og Showboat.
15-årige Phillippa blev ligefrem headhuntet af Nakskov Nytårskoncerters grand old man, Arthur Jensen, efter han havde set hende som Freddie Mercury til musikskolens vinterkoncert.
- Jeg håber, at det bliver rigtig sjovt og sådan musicalagtigt med dansere og det hele, siger Phillippa, som gerne vil være noget med musik i fremtiden.
19-årige Daniel er med i Nakskov Nytårskoncerter for andet år i træk:
- Jeg blev i hvert fald ikke afskrækket sidste år. Det er ret sjovt at arbejde sammen med de ældre på holdet, som faktisk stadig er unge - eller som børn - indeni.
Nakskov Nytårskoncerter finder sted 1. januar 2020 klokken 15 og 2. januar 2020 klokken 19.30. Begge dage åbnes dørene en time før, så publikum kan få tid til at nyde et glas "bobler" og lidt hyggeunderholdning i foyeren.
Billetterne til de to voldsomt populære koncerter kan købes på Nakskov Turistbureau senere på året. Helt præcis hvornår billetterne frigives, vides endnu ikke.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie