Vær med i byens ældste boyband
Her ses et udsnit af Nakskov Sangforening - aka Herrekoret - under en almindelig øveaften, hvor 19 ud af de 32 medlemmer var mødt op. Foto: Privat
Privat
Nakskov Sangforening holder åbent hus i håb om at lokke flere sangglade herrer til.
Herrekoret, som Nakskov Sangforening i daglige tale kaldes, består af 32 sangere, hvilket da lyder som et ok antal.
Problemet er blot, at gennemsnitsalderen i byens ældste "boyband" er 74 år, og at en del af medlemmerne derfor er mere af navn end af gavn, når 2018-udgaven af Nakskovs 115-år gamle og eneste rene herrekor opløfter stemmerne til fælles sang. Oftest tre- eller fire-stemmigt.
Derfor inviterer koret til åbent hus lørdag 6. oktober mellem klokken 14 og 17 i Dueslaget på Solsikkevej 42 i Nakskov. Det er her, at Herrekoret øver hver torsdag aften fra klokken 19 - fra starten af september til omkring 1. maj.
Dybe stemmers fællesskab
- Vi håber, at vi kan lokke nogle til at komme til åbent hus for at høre, hvad vi er for nogen i Herrekoret. Vi vil give smagsprøver på, hvad det er, vi synger, og interesserede kan prøve at synge med i koret for at se, om det er noget for dem, forklarer korets formand Torsten Schultz.
- Herrekorsang er noget helt særligt med de dybe stemmer. Det lyder ofte ret fantastisk, og det er spændende at være en del af et rent herrekor, supplerer næstformand Palle Boesen.
Korets repertoire spænder vidt. Fra svenske Evert Taube-viser over Elvis- og kirkesange til Benny Andersens hverdagsballader.
Nakskov Sangforening er efterspurgt til at komme og lade de dybe røster lyde ved mange forskellige arrangementer. Senest under Nakskov Fjorddage, og om et par måneder er det juletid, hvor der også traditionen tro er bud efter Nakskovs dybe herrestemmer.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned