Byskoler vil have rimelighed i skoledebatten

- Det er ikke rimeligt, at vores børn skal straffes for at bo i byerne. Men bybørn betaler i dag for børns skolegang på landet. Det vil det nye sparekrav bare forstærke, fordi det også rammer effektive byskoler, som ikke kan lave mere rationel drift end de allerede gør.
- Så igen skal bybørn betale for landdistriktspolitikken. Dermed forskelsbehandler man børnene, siger Erik Larsen, skolebestyrelesformand på Østre Skole.

Indtil nu har han helt bevidst sammen med formanden for Sundskolen Flemming Lange Jørgensen ikke blandet sig i skolestrukturdebatten. Men nu er bægeret fuldt:

De synes, byskolerne alt for længe har stået for skud i forhold til at bevare landskolerne. 
- Debatten har meget kørt på, at det var synd for landskolerne. Byskolerne er blevet brugt som skræmmebillede - det er bedre at gå i skole på landet, og synd, hvis børnene skulle rykke til større skoler i byerne, siger Erik Larsen, der ærgrer sig over, at al snak om et kvalitetsløft af skolerne er forduftet.

Sundskolens formand Flemming Lange Jørgensen er enig:
- Hele den ramme, der skulle være med til at sikre kvaliteten, er væk og mere til med det forslag, skolerne nu er sat til at regne på, siger han med henvisning til udvalgsformand Janne Hansens oplæg “skolestruktur med nye øjne”, hvor alle skoler skal skære tre procent.

De to byskolerepræsentanter vil gerne være solidariske med landskolerne. 
- Det er vi allerede, og det nye forslag vil betyde, at vi skal donere endnu flere penge til landskolerne, siger Erik Larsen og nævner som eksempel, at 13 elever i en klasse på en landskole får samme grundnormering som en klasse på 26 i byen. 
- Det er virkeligheden, siger Erik Larsen, der ligesom Flemming Lange Jørgensen ønsker, at skolerne fik tildelt penge pr. elev, som man gjorde i den tidligere Nykøbing Kommune og ikke pr. klasse.