Da vinteren ramte sydspidsen

Den gode mad var spist, gaverne pakket op og juledagene 1969 var vel overstået, da 22-årige Jørgen Land Truelsen i de første dage af 1970 satte kursen sydpå.

Ned mod Gedser, ned mod marinestationen, ned mod nye oplevelser.

- Jeg husker det stadig meget tydeligt. Vi kørte med toget til Gedser og blev der hentet i en en minibus, der skulle fragte os ud til marinestationen helt ude på sydspidsen. Men lige netop i de dage havde det været et forfærdeligt snevejr, så minibussen måtte opgive at køre os helt ud til spidsen. Så vi blev sat af og tras-kede igennem sneen.

Det beretter Jørgen Land Truelsen, der stadig tydeligt mindes oplevelserne for snart 40 år siden. Inden mødet med snedriverne og marinestationen på sydspidsen var gået fem måneder i Søværnet for den unge nykøbingenser.

Jørgen Land Truelsen mindes stadig med stor glæde sin tid som soldate på marinestationen i Gedser. Foto: Anders Knudsen

- Jeg mødte på Søværnets Grundskole i Auderød 19. august 1969. Derefter fulgte nogle måneders træning og senere korporalskole på Holmen i København. Det var en fantastisk tid. Vi havde det virkelig godt begge steder. Egentlig ville jeg gerne have været ude at sejle - til Grønland og Færøerne - men jeg havde en forlovet på det tidspunkt, så det blev til marinestationen i Gedser. Og det var bestemt også spændende, fortæller Jørgen Land Truelsen.

Og da først han og de andre værnepligtige havde fået kæmpet sig igennem snedriverne i de første dage i 1970, ventede der et år på sydspidsen, hvor det meste af tiden gik med at overvåge østblokkens skibstrafik i Femern Bælt.

Det foregik på radarskærme og et stort plotbord i det underjordiske kælderkompleks under marinestationen. Her “overtog” marinestationen skibene fra enten Møn eller Langeland og fulgte dem på radaren, inden de blev leveret videre til den næste marinestation i kæden. På den måde kunne man danne sig et totalt billede over de skibe fra østblokkens lande, som bevægede sig tæt på de danske kyster.

- Det var spændende, men vagterne kunne godt være lidt lange en gang imellem. Til gengæld havde vi et fantastisk godt sammenhold på marinestationen og hyggede os gevaldigt sammen. Både når det gjaldt fiskeriet nede på kysten, i fjernsynsrummet eller når vi lavede fis og ballade med hinanden. Og så manglede vi jo aldrig noget - og slet ikke når det gjaldt god mad. Hold da op, det var virkelig godt dengang. Det fulgte jo Søværnets kostreglement, fortæller Jørgen Land Truelsen.

Han mindes også stadig oplevelserne med cigaretsmuglerne, som fyldte meget på radarskærmene og i medierne i sommeren 1970.

- Når der var en prik på radaren, som dukkede op ude i Østersøen og strøg direkte ind mod Falsters østkyst, så var det som regel et smuglerskib. Så slog vi alarm til politiet, der stod klar til at tage imod inde på kysten. Der var mange oplevelser dengang, fortæller han.

Julen 1970 tilbragte Jørgen Land Truelsen ikke selv på marinestationen, men hjemme hos sin forlovede. Men en god bekendt, der også var værnepligtig på det tidspunkt, mindes ikke, at der blev gjort voldsomt meget ud af julen på marinestationen.

- Men de har sikkert fået noget godt at spise - også den aften, mener Jørgen Land Truelsen.