For anden gang er lokaltelefonbogen Den Lille Gule på vej ud til samtlige husstande, sommerhuse, kontorer og virksomheder i Guldborgsund Kommune og denne gang med endnu flere nyttige informationer til brugerne end den første.
- Vi har fået endnu flere bykort med end i den første udgave. Flere af byerne på Nord- og Østfalster er med. Af andre forbedringer kan nævnes, at vi har et fuldstændigt og komplet register over postnumre i Danmark. Men ellers der fagregistret, foreningsregistret, navne- og gaderegistret og det meget nyttige nummerregister samt selvfølgelig kommuneinformationen, siger produktchef for Den Lille Gule, Carsten Høj Petersen.
Den Lille Gule bliver trykt i 38.500 eksemplarer, og er lige som den første udgivet af Folketidende Gruppen, mens Grafikom A/S, Maribo har klaret tykningen.
- Den Lille Gule 2007 blev rigtig godt modtaget. Ja, jeg kan godt sige, at det blev en stor succes. Så derfor kommer Den Lille Gule 2008 på gaden nu, siger Carsten Høj Petersen.
De mange nyttige telefonbøger er ved at blive delt ud. Uddelingen på Falster står Listrup Ungdoms- og Idrætsforening, LUIF for, mens Østlolland klares af de raske drenge og piger i Toreby Grænge Boldklub.
- Alle husstande har Den Lille Gule inden påske, mens den bliver omdelt i sommerhusområderne i påsken, siger Carsten Høj Petersen.
Erik Holm
eh@folketidende.dk
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned