- Der skal ikke spares på uddannelse

De seneste tal fra Undervisningsministeriet viser, at 81,3 procent af en ungdomsårgang, der afslutter 9. klasse i 2008, opnår en ungdomsuddannelse indenfor de næste 25 år. For Lolland og Guldborgsund Kommuner ligger tallet under med henholdsvis 76,8 og 77,3 procent.
 
- Og det skal der simpelthen gøres noget ved, lyder det fra Socialdemokraternes folketingsmedlem fra Maribo, Vibeke Grave.
 
- Finansloven, som er til drøftelse i dag (onsdag red.) og skal vedtages i morgen med et meget snævert flertal på 90 mandater, indeholder besparelser på samtlige uddannelsessystemer. Det er lige fra folkeskole, til ungdomsuddannelser til de videregående uddannelser. Alle steder skal der spares. Jeg tror klart, at vi vil se en ændring af de tal i positiv retning i det øjeblik man investerer i uddannelse fremfor at lave besparelser, siger Vibeke Grave.
 
Vibeke Grave slår fast at en eventuel S-SF-regering vil finde pengene ved at rulle regeringens skattelettelser tilbage.

Foto: Arkivfoto: Anders Knudsen

Lolland og Guldborgsund Kommuner sakker alvorligt bagud, når det gælder andelen af unge med en ungsdomsuddannelse.

Offentliggjort Sidst opdateret