Slimede, ulækre dræbersnegle er blevet et større og større problem på landets vandværker, skriver dr.dk/trekanten.
Dræbersnegle slæber bakterier med sig, når de trækker deres slimede spor. Og ud over at være en uønsket gæst i urtehaven er de også blevet et større og større problem på landets vandværker, fortæller Henrik Laugesen, direktør i Give-firmaet Kemic Vandrens.
Firmaet producerer anlæg til vandrensning i Danmark og resten af Nordeuropa:
- Indenfor de sidste år er det blevet et større og større problem, hvis ikke man holder sin rentvandsbeholder tæt, siger Henrik Laugesen.
Også i vandværkernes bestyrelser bliver det diskuteret, hvordan man holder sneglene ude. Det fortæller formanden for Taulov Vandværk, Peter Storgaard, som også sidder med i bestyrelsen for Region Syd i Forenede Vandværker i Danmark:
- Sidste sommer var det oppe og vende, at man skulle gøre noget mere, siger han.
Peter Storgard mener, at de fleste vandværker har gjort meget for at sikre, at dækslerne er tætte, og at åbninger til iltningstårnene er i orden.
- Så man er i alt fald meget opmærksomme på det nu, siger han.
Et godt råd er også at fælde al beplantning omkring vandværket, så ikke skygge og fugt under buske og træer tiltrækker sneglene.
Og så går Peter Storgaard aldrig mere ind på vandværket uden at have overtrækssko på.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned